Nyheder

Voynov tiltalt for hustruvold

Anklagemyndigheden i Los Angeles har valgt at rejse tiltale med Los Angeles Kings-backen Slava Voynov. Den 24-årige russer, som blev anholdt 20. oktober, er tiltalt for vold mod sin hustru.

Voynov har været suspenderet af NHL siden han blev anholdt. Den russiske back risikerer dog langt mere end ishockeykarrieren. Strafferammen i sagen går op til fire års fængsel, og hvis det skønnes, at offeret er blevet påført stor skade, kan straffen i alt blive op til ni års fængsel.

– Voynov er utrolig skuffet over anklagemyndighedens beslutning om at rejse tiltale mod ham. Han fastholder, at han er uskyldig, og ser frem til at rense sit navn i retten, siger Slava Voynovs advokat Craig Renetzky i en pressemeddelelse.

Retssagen mod Voynov er sat til at begynde 1. december.

Top