Nyheder

Video: Forsbergs karriere på fire minutter

I mandags blev svenske Peter Forsberg indlemmet i ishockeyens Hall of Fame sammen med Mike Modano, Dominik Hasek, Rob Blake, træneren Pat Burns og den mangeårige NHL-dommer Bill McCreary. Få et tilbageblik på “Foppas” karriere her.

Det var helt vildt, hvad svenske Peter Forsberg præsterede i de 708 NHL-kampe han spillede mellem 1995 og 2011. 885 point, en topscorertitel, en MVP-titel og to Stanley Cup-triumfer blev det til for den nu 41-årige Forsberg, som fik en del af sin imponerende karriere spoleret af skader.

Derudover lykkedes det “Foppa” at vinde to OL-guldmedaljer og to VM-guldmedaljer med Sverige, og den fysisk stærke og elegante playmaker var udover at være en gudsbenådet ishockeyspiller også en fanfavorit. Peter Forsberg betragtes af mange som Sveriges bedste forward nogensinde, og i forbindelse med hans indlemmelse i Hall of Fame har Sportsnet opsummeret Forsbergs karriere på fire minutter.

Top