Nyheder

Tjekke tradet til Winnipeg

Carolina Hurricanes har onsdag tradet den tjekkiske forward Jiri Tlusty til Winnipeg Jets, som dermed understreger, at klubben satser på at spille en rolle i årets slutspil.

Jets giver et tredjerundevalg i næste års draft og et konditionelt sjetterundevalg i årets draft for 26-årige Tlusty, som har lavet 13 mål og 10 assists i 52 kampe for Carolina i denne sæson.

Jiri Tlusty blev draftet som nummer 13 overall af Toronto Maple Leafs i 2006. Han blev tradet til Hurricanes for fire et halvt år siden, og selvom klubben har vist tjekken stor tillid, har han haft svært ved for alvor at udfolde sig offensive potentiale.

Nu skal det vise sig, om Jiri Tlusty slår til i Winnipeg. Han har kontraktudløb til sommer, og Carolina får sandsynligvis kun Winnipegs sjetterundevalg i årets draft, hvis Jets forlænger samarbejdet med Tlusty, som i første omgang er hentet til klubben som lejesvend.

Winnipeg Jets ligger i øjeblikket fem point over slutspilsstregen i Western Conference.

Top