Tidligere stortalent bliver købt ud

Canadiske Cody Hodgson var et af de største talenter i sin årgang, men den nu 25-årige forward formåede ikke at blive en stamspiller hos Buffalo Sabres. Nu er han snart fortid i klubben.

Sabres har mandag placeret Hodgson på waiveren. Det clearer han formentlig, og når det sker tirsdag, ophæver Buffalo det tidligere stortalents kontrakt og sender ham videre med en check i hånden og et “tak for nu”.

Cody Hodgson blev draftet som nummer 10 overall af Vancouver Canucks i 2008. Han har vundet guld med Canada ved både U18- og U20-VM, og da han sidste år spillede for Canada ved seniorernes verdensmesterskab, blev han kåret som af holdets tre bedste spillere. I NHL har Hodgson bare aldrig udfoldet talentet helt.

Den spinkle, men kreative forward fik ellers sit gennembrud for Canucks i 2011/12, hvor han blev tradet til Sabres ved trade-deadline. Hodgson gjorde det godt for Sabres i sit første halvandet år i klubben, men i sidste sæson begyndte tendensen at være nedadgående, og det kulminerede i denne sæson, hvor canadieren blot lavede 13 point i 78 kampe og blev noteret for -28 i plus/minus-regnskabet.

Selvom Cody Hodgson nu er færdig i Buffalo, skal han nok fortsætte i NHL. Hvilken klub, der satser på ham, må tiden dog vise. Det kunne være en mulighed, at han vender tilbage til Vancouver Canucks.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.