Superstjerner sikrede Rangers syvende sejr i træk

New York Rangers har for alvor fundet den form, som i foråret bragte holdet frem til Stanley Cup-finalen, og i tirsdag gik det udover Washington Capitals, som måtte gå på jul med et nederlag i bagagen.

Rangers vandt kampen i Madison Square Garden med 4-2. De helt store stjerner strålede lillejuleaften, for Rick Nash og Martin St. Louis scorede to gange hver for Rangers, mens Alexander Ovechkin også kom på måltavlen for Capitals, som har været stærkt kørende i den seneste tid.

Rick Nash har i år vist den målfarlighed, som Rangers håbede på at få med i handlen, da man i 2012 hentede den nu 30-årige wing i Columbus Blue Jackets. Efter tre et halvt minuts spil bragte Nash hjemmeholdet foran med sit 21. sæsonmål.

I begyndelsen af anden periode udbyggede Martin St. Louis til 2-0 i powerplay, og fem minutter inde i tredje periode blev det 3-0 til newyorkerne, da Rick Nash igen viste skarpheden. Washington formåede at bringe spændingen tilbage i kampen, for russerne Evgeny Kuznetsov og Alexander Ovechkin svarede hurtigt igen.

Rangers fik dog kørt holdets syvende sejr på stribe hjem, da Martin St. Louis scorede til 4-2 i powerplay med lidt under fire minutter igen på uret. Rick Nash lagde op til målet og blev med sine tre point kåret til kampens spiller, mens 39-årige Martin St. Louis var næstbedst.

Rangers rykkede med sejren op på siden af Capitals i tabellen. De to hold har begge 40 point, men Rangers har spillet to kampe færre end Capitals. Begge hold ligger i øjeblikket til at gå i slutspillet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.