Strome-brødrene træder ind på den store scene

Mange NHL-fans vil nok bære trøjer med efternavnet Strome på ryggen i de kommende år. Om få sæsoner kan tre Strome-brødre nemlig spille mod hinanden i verdens stærkeste ishockeyliga.

Mandag underskrev 18-årige Dylan Strome, der blev valgt som nummer tre i årets årets, sin første kontrakt med Arizona Coyotes. Den store center har sat sin signatur på en standardkontrakt for rookies, så Arizona har nu papir på ham i de næste tre sæsoner.

Den 21-årige storebror Ryan Strome har allerede slået sit navn fast i NHL. Canadieren har lavet 68 point i 118 kampe for New York Islanders, der draftede ham som nummer fem overall i 2011.

16-årige Matthew Strome, som er den yngste af brødrene, trådte også ind på den store scene mandag. Her underskrev han en kontrakt med OHL-klubben Hamilton Bulldogs, og han er nu klar til at vise sig frem i juniorligaen, hvor hans brødre har gjort det så godt, at de er blevet valgt tidligt i NHL-draften.

Mens Ryan og Dylan spiller på centerpositionen, huserer Matthew Strome på venstrewing. Matthew er med sine 191 centimeter den højeste af brødrene, og hvis han i de kommende år øger sin muskelmasse, kan han meget vel blive det næste førsterundevalg i Strome-familien. Matthew Strome er med i NHL-draften i 2017.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.