Staal forlænger med Rangers

New York Rangers har forlænget samarbejdet med backprofilen Marc Staal, som bliver hos newyorkerne i de næste seks sæsoner. Det offentliggjorde klubben efter søndagens sejr over Pittsburgh Penguins.

28-årige Staal er i gang med sin ottende sæson hos Rangers, hvor han er en af holdets vigtigste defensive støtter. Ifølge ESPN får Staal i fremtiden en årsløn på 5,7 millioner dollars, og det har været vigtigt for Rangers at holde på backen, som ellers ville have været fri på markedet til sommer.

– Marc har været en af hjørnestenene på vores hold, siden han kom til New York. Vi er glade for, at han vil fortsætte med at dele ud af sit lederskab iført en Rangers-uniform, siger holdets general manager Glen Sather ifølge NHL.com.

Marc Staal, som er bror til Carolina-spillerne Eric, Jordan og Jared Staal, har spillet 503 kampe og lavet 119 point for New York Rangers.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.