Spilforslag: Johnson netter igen

Sæsonen står på spil for Tampa Bay Lightning og Detroit Red Wings, når de to hold mødes i den altafgørende kamp syv onsdag aften. Det kan blive målfattigt, men vi finder værdi i, at Lightnings topscorer netter igen.

24-årige Tyler Johnson har været brandvarm i slutspillet. Han har scoret i tre af de første seks kampe mod Detroit, og i alle disse kampe er han faktisk kommet på tavlen to gange. Det betyder, at Johnson står noteret for seks mål i seks slutspilskampe.

Onsdagens kamp kan blive en defensiv affære, fordi begge hold ved, at den mindste fejl kan sende dem på sommerferie. Red Wings er uden deres stærkeste back, svenske Niklas Kronwall, som har karantæne, og det er alt andet lige en svækkelse.

Tyler Johnson spiller i Tampa Bays giftige andenkæde og får samtidig masser af istid i powerplay, hvor han er center i holdets førstekæde, fordi superstjernen Steven Stamkos rykker ud på en backplads, når Lightning er i overtal.

Johnson har været giftig indtil nu, og han kan blive en af de afgørende spillere i den afgørende kamp. Vi finder værdi i et spil på, at han scorer i kampen. Det kan fås til odds 3,10 hos Unibet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.