Russell klarede det første cut i Edmonton

Foto: Dinur

Patrick Russell var ikke med, da Edmonton Oilers i nat dansk tid spillede testkamp hos Vancouver Canucks.

Alligevel var der glimrende nyheder for Russell i Oilers-regi i løbet af det seneste døgn, eftersom han “lever og har det godt” i det roster, der arbejder sig frem mod den kommende sæson.

Patrick Russell klarede nemlig det første cut hos Oilers og dermed blandt de 45 spillere, der fortsætter på training camp i de kommende dage.

Der er 25 forwards tilbage hos Edmonton og dermed rigtig lang vej ned ad vejen for Patrick Russell, der skal ned blandt de 13-14 bedste for at ende på den endelige roster frem mod NHL-sæsonen.

Men med to mål og en solid indsats i gårsdagens kamp mod Calgary, har Russell foreløbig ikke spillet sin chance dårligt. Han er kendt for at arbejde hårdere end de fleste, men har altså endnu sin debut i NHL til gode.