Regin på tavlen for Chicago

Peter Regin blev noteret for en assist, da Chicago Blackhawks vandt søndagens hjemmekamp mod San Jose Sharks med 5-2.

Regin deltog i en gang klumpspil foran San Jose-målet 14 minutter inde i første periode. Pucken endte hos Brad Richards, som skøjtede bagom målet og lagde pucken til rette for backen Brent Seabrook, der nettede fra blå linje. Det gav Peter Regin en assist, og han fik dermed sit første NHL-point i denne sæson.

Seabrooks 2-0-mål kom i en rigtig god Chicago-periode. Hjemmeholdet scorede tre gange på to et halvt minut og førte 3-0, før Joe Pavelski reducerede for San Jose, som kunne skøjte til pause bagud med 3-1. I anden periode nettede Pavelski igen i powerplay, men tættere på point kom gæsterne ikke.

Bryan Bickell og Jonathan Toews lukkede kampen med målene til 4-2 og 5-2 i slutningen af tredje periode. Sejren sender Chicago i hælene på Nashville, St. Louis og Winnipeg, som i øjeblikket ligger foran Blackhawks i Central Division.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.