Recaps

Rangers klar til anden runde

På et overtidsmål af Carl Hagelin sendte New York Rangers fredag aften Pittsburgh Penguins på sommerferie, da sidste års Stanley Cup-finalister hentede den fjerde sejr i fem kampe mod pingvinerne.

Rangers vandt fredagens kamp med 2-1. Derek Stepan bragte newyorkerne foran tidligt i første periode, mens Nick Spaling gav Penguins nyt håb, da han udlignede til 1-1 i slutningen af anden periode. Der blev ikke scoret mere i den ordinære spilletid, men i overtiden sikrede svenske Carl Hagelin hjemmeholdet en billet til næste runde.

New York Rangers har virker stærkere end Pittsburgh i hele serien, og den samlede sejr på 4-1 vidner også om overtag til newyorkerne. Rangers skal nu møde vinderen af serien mellem New York Islanders og Washington Capitals. Den serie fører Capitals lige nu med 3-2 i kampe.

Minnesota Wild er også kun én sejr fra at spille sig videre til anden runde af slutspillet, efter at holdet fredag vandt med 4-1 på udebane mod St. Louis Blues, som nu har ryggen mod muren.

Top