Rangers henter dobbelt Stanley Cup-vinder

Den tidligere Los Angeles Kings-center Jarret Stoll tørner i den kommende sæson ud for New York Rangers. Canadieren har underskrevet en et-årig aftale med newyorkerne.

33-årige Stoll har vundet Stanley Cuppen to gange med Los Angeles Kings, men klubben valgte at sige farvel til den canadiske center, da hans kontrakt med kongerne udløb 1. juli. Siden har Jarret Stoll været på klubjagt, men den kan han indstille nu, hvor han har fået fremtiden på plads.

Jarret Stoll tager flere skridt ned ad lønstigen for at tilslutte sig Rangers. I den forgangne sæson spillede den rutinerede center til en årsløn på $3,25 millioner, men i den kommende sæson kommer hans løn ifølge General Fanager blot til at ligge på $800.000.

Jarret Stoll har lavet 379 point i 792 NHL-kampe for Edmonton Oilers og Los Angeles Kings.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.