Oilers valgte ‘den næste Gretzky’

Edmonton Oilers brugte helt som ventet førstevalget i årets draft på det canadiske stortalent Connor McDavid.

Siden Edmonton vandt draftlotteriet har det sådan set ligget fast, at klubben ville bruge førstevalget i draften på at sikre sig rettighederne til 18-årige McDavid, som af mange eksperter er blevet udråbt til at være ‘den næste Sidney Crosby’ eller sågar ‘den næste Wayne Gretzky’.

Der har i flere år været set frem til 2015-draften, fordi det er her, McDavid første gang har kunnet vælges. Connor McDavid har været det mest iøjnefaldende talent siden Sidney Crosby, og i denne sæson har han været helt suveræn i den canadiske juniorliga OHL.

McDavid producerede hele 120 point i 47 grundspilskampe for Erie Otters, og i slutspillet fortsatte han takterne med forrygende 49 point i 19 kampe. Det sikrede ham titlen som årets spiller i canadisk juniorhockey.

Connor McDavid spillede også en nøglerolle på det canadiske U20-landshold, som vandt VM-guld på hjemmebane tidligere i år, og Edmonton Oilers håber nu, at han kan være manden, som løfter holdet tilbage til toppen af NHL, hvor klubben var en fast bestanddel, da Wayne Gretzky spillede i Oilers-uniformen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.