Nielsen på isen i 16 minutter i Detroit-sejr

Foto: Dinur

Frans Nielsen og Detroit Red Wings håber og satser stenhårdt på en vending af “det hele” i denne sæson efter i fjor, hvor danskerklubben var langt efter en slutspilsplads.

Hvem ved? Måske vender lykken i denne sæson for de i de seneste sæsoner hårdt prøvede Red Wings-fans, der blandt andre sætter deres lid til den nye stærke tjekke Filip Zadina, der er er stærkt hypet efter en høj draft. 

Zadina er en af de spillere, der skal smide ungdommelig friskhed ind på holdet i Detroit, og tjekken var også med og fik over 16 minutters spilletid da Detroit i nat vandt 4-2 over Chicago i en preseason-match.

Frans Nielsen var også på isen og fik fuld spilletid for Red Wings med 15:53 minutter. 

Han vandt 64 procent af sine faceoffs, men var ikke involveret i “målsituationer”. Det var til gengæld Evgeny Svechnikov og svenske Gustav Nyquist. De scorede begge i tredje periode for Detroit, hvilket betød, at Red Wings gik fra 2-2 ved anden pause til en 4-2-sejr.