NHL vil ikke have Kane med i reklamer

Chicago Blackhawks-stjernen Patrick Kane kommer ikke til at medvirke i NHL’s tv-reklamer i den kommende sæson, fordi ligaen ikke vil have den 26-årige forward til at repræsentere dens brand.

Ifølge The Buffalo News er Patrick Kane ikke inviteret med på NHL’s årlige medietour, som afholdes tirsdag og onsdag. Her mødes 40 af NHL’s største stjerner for at medvirke i de reklamefilm, der vil blive vist i forbindelse med tv-kampene i den kommende sæson.

NHL vil eftersigende ikke have, at deres brand sættes i forbindelse med Patrick Kane, fordi han lige nu er under mistanke i en voldtægtssag. Der er endnu ikke blevet rejst sigtelse mod Blackhawks-profilen, men der er i øjeblikket ikke noget, der indikerer, at det ikke kan ende med at blive tilfældet.

Hverken NHL eller Chicago Blackhawks har suspenderet Patrick Kane, så amerikaneren kan indtil videre snøre skøjterne og gå på isen med holdkammeraterne, når Chicago indleder deres forsvar af Stanley Cup-titlen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.