NHL-topscorer kan være alvorligt skadet

Chicago Blackhawks blev tirsdag aften ramt af en skade, som kan gøre et alvorligt indhug i holdets mesterskabschancer. Forward-stjernen Patrick Kane udkig med en skade og kan være ude i flere måneder.

26-årige Kane, som med 64 point er topscorer i NHL i denne sæson, blev i første periode af tirsdagens kamp mod Florida Panthers cross-checket af Florida-spilleren Alex Petrovic. Patrick Kane ramte ind i banden og måtte forlade kampen. Han vendte ikke tilbage igen.

Efter kampen var Blackhawks sparsomme med oplysninger om Kanes skade. Det var dog ganske klart, at klubben er bekymret.

– Det ser ud som om, at han vil være ude i et stykke tid, men onsdag ved vi mere om skadens omfang, sagde Blackhawks-træner Joel Quenneville efter kampen.

Chicago Tribune-reporteren Chris Kuc fortæller, at Patrick Kane kan have brækket sit kraveben. Hvis det er tilfældet, vil den amerikanske forward formentlig være ude i seks til 10 uger.

Chicago Blackhawks vandt tirsdagens kamp med 3-2 efter straffeslag, og holdet ligger til at gå sikkert i slutspillet.

Alex Petrovic fik to minutter i straffeboksen for at slå Patrick Kane med staven. Se episoden herunder, og vurder selv, om Kane blev skadet som følge af et hændeligt uheld, eller om Petrovic med forsæt forsøgte at skade Chicago-stjernen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.