Minnesota-ikon død af kræft

Minnesota Wild-spilleren Zach Parise har mistet sin far Jean-Paul Parise, som er død af lungekræft i en alder af 73 år, skriver avisen StarTribune. Jean-Paul Parise har selv spillet i NHL for Minnesota.

Jean-Paul Parise sov ind onsdag aften efter længere tids sygdom. Han fik konstateret lungekræft i februar sidste år, mens sønnen Zach Parise spillede vinter-OL som kaptajn for det amerikanske landshold.

Jean-Paul Parise var canadier og spillede seks landskampe for det canadiske landshold ved Summit Series i 1972. Han kom ind i NHL som 24-årig i 1965. Efter få kampe for Boston Bruins og Toronto Maple Leafs kom Jean-Paul Parise til Minnesota North Stars lillejuleaften 1967.

Parise spillede for Minnesota indtil 1975, hvor han blev tradet til New York Islanders. I 1978/79-sæsonen vendte han tilbage til North Stars for at spille sin sidste sæson i karrieren. I de næste ni sæsoner var Parise tilknyttet klubben som assistenttræner og han er en af de største ishockeypersonligheder i byen.

Jean-Paul Parises søn Zach Parise skrev i 2012 under på en 13 år lang kontrakt med Minnesota Wild, og efter at have indledt NHL-karrieren hos New Jersey Devils vendte han dermed hjem til byen, hvor hans far var et ikon, og hvor han selv fik sin ishockeyopdragelse.

Jean-Paul Parise spillede 890 NHL-kampe og lavede 594 point. Han blev to gange udtaget til NHL’s all star-hold.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.