Nyheder

Mikkel Bødker færdig for sæsonen

Der bliver ikke mere istid til Mikkel Bødker i denne sæson. Den danske Arizona Coyotes-forward, når ikke at blive spilleklar igen i denne sæson, efter at han ødelagde sin milt midt i januar.

Coyotes’ general manager Don Maloney bekræfter på klubbens hjemmeside, at Mikkel Bødker har spillet sin sidste NHL-kamp i denne sæson. 25-årige Bødker fik fjernet sin milt, efter at han 18. januar kom slemt til skade i en kamp mod Winnipeg Jets.

Mikkel Bødker, som var Arizonas mest scorende forward, da han kom til skade, har tabt sig næsten 10 kg siden uheldet. I og med, at han ikke kommer i kamp mere for Coyotes i denne sæson, må han formentlig også melde afbud til VM.

Selvom Bødker skulle genfinde formen inden VM begynder, vil Arizona sandsynligvis ikke lade ham spille for Danmark, da klubben udelukkende fokuserer på at få Bødker tilbage i topform før næste sæson.

Top