Mads Eller scorede for Stars

Mads Eller kom på måltavlen for Dallas Stars, da holdet afsluttede rookieturneringen i Traverse City med en storsejr på 7-2 over Minnesota Wild.

20-årige Eller har fået chancen for at vise sig frem på Stars’ rookie camp, og den chance har den danske forward grebet. Mads Eller har gjort en god figur i Dallas’ fjerdekæde i turneringen i Traverse City, og tirsdag kom han på måltavlen, da han scorede til 5-1 i begyndelsen af tredje periode.

Mads Eller er ikke blevet draftet af nogen NHL-klub, men Dallas Stars har givet danskeren chancen for at bevise sit værd. Eller har ikke skuffet Texas-klubben, for han har fået lov at blive og kæmpe videre for sin NHL-chance, når Dallas’ “rigtige” training camp begynder senere på måneden.

Mads Eller, som er lillebror til Montreal Canadiens-spilleren Lars Eller, har i de seneste to sæsoner spillet for Edmonton Oil Kings i WHL.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.