Lars Eller scorede i første slutspilskamp

Lars Eller scorede et vigtigt mål for Montreal Canadiens, som hjemme i Bell Centre vandt den første slutspilskamp mod de canadiske rivaler fra Ottawa Senators.

Canadiens vandt kampen med 4-3. Holdet scorede alle sine mål i en dramatisk anden periode, hvor Montreals stjerneback P.K. Subban blev sendt i bad for en grim slashing på Ottawa-rookien Mark Stone.

Senators åbnede målscoringen i første periode, hvor Milan Michalek kom på tavlen. Otte minutter inden i anden periode fik Torrey Mitchell bragt balance i regnskabet, og blot 15 sekunder senere bragte Tomas Plekanec hjemmeholdet i front.

Lars Eller fik kort efter en udvisning for high sticking, og i samme ombæring blev P.K. Subban sendt i bad. Ottawa fik Kyle Turris sendt i straffeboksen for roughing, men 13 sekunder efter at han kom tilbage på isen, udlignede han til 2-2 i powerplay.

Montreal kunne dog også score, selvom holdet var en mand i undertal. Brian Flynn satte Lars Eller op, og den danske Canadiens-forward bragte værterne foran med 3-2. Mika Zibanejad straffede P.K. Subbans dumhed ved at lave endnu et powerplaymål kort efter, men Brian Flynn scorede det afgørende mål til 4-3 sidst i perioden.

Canadiens kørte sejren hjem i en målløs tredje periode, og holdet fører nu serien med 1-0. Næste kamp spilles fredag, og her har Montreal igen hjemmebane.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.