Jets-spiller raser mod trøjereklamer i NHL

NHL-trøjer uden reklamer er måske snart fortid. Ligaen er eftersigende nået til enighed med tyske Adidas om en aftale, som gør firmaet til ligaens nye trøjesponsor, og det skifte kan samtidig åbne for, at NHL tilbyder firmalogoer på klubbernes trøjer.

Både aftalen med Adidas og en eventuel åbning for at sponsorer kan få deres logo på klubbernes trøjer vil være en økonomisk guldåre for NHL, men står det til Winnipeg Jets-spilleren Blake Wheeler, så skal de eneste logoer på klubbernes trøjer også i fremtiden være klubbens eget og ligaens logo.

– En NHL-trøje er en hellig ting og det er en ære at bære en. Det vil plette den at sætte en sponsor på forsiden. Gør det ikke, skriver Blake Wheeler på Twitter.

NHL’s aftale med Adidas træder ifølge TSN i kraft fra 2017/18-sæsonen. Om der fra den tid også vil være sponsorlogoer på klubbernes trøjer, vil tiden vise.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.