Jets henter defensiv forstærkning

Winnipeg Jets er hårdt ramt af skader på backlinjen, og det har fået klubben til at forstærke defensiven med backen Jay Harrison, som kommer til fra Carolina Hurricanes.

Jets har sikret sig 32-årige Harrison i bytte for et sjetterundevalg. Canadieren er stærk defensivt, og han kan blive en vigtig gardering for Winnipeg, som har hele fire af holdets backprofiler på skadeslisten i form af Tobias Enström, Zach Bogosian, Jacob Trouba og senest Mark Stuart.

Jay Harrison har spillet for Carolina Hurricanes siden 2009. Han har tidligere optrådt for Toronto Maple Leafs og er i alt noteret for 347 NHL-kampe. I denne sæson har Harrison lavet et mål og tre assists i 30 kampe for Hurricanes. Han var Carolinas mest udviste spiller med 42 udvisningsminutter.

Winnipeg ligger i øjeblikket på syvendepladsen i Western Conference med 38 point efter 32 kampe.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.