Nyheder

Islanders giver stor kontrakt til backprofil

New York Islanders er torsdag blevet enige med backprofilen Johnny Boychuk om en kontraktforlængelse. Den 31-årige canadier har underskrevet en ny syv-årig kontrakt med newyorkerne.

Boychuk blev tradet til Islanders fra Boston Bruins før denne sæson, og han har givet klubbens backlinje det løft, som har gjort at Islanders er rykket fra midten til toppen af NHL-tabellen. I sine 59 kampe for newyorkerne er Johnny Boychuk noteret for 32 point og +17 i plus/minus-statistikken.

Pointmæssigt har Boychuk gang i sin suverænt bedste NHL-sæson nogensinde, og Islanders håber, at canadierens storspil fortsætter i fremtiden. Klubben har givet ham en syv-årig kontrakt med en årsløn på $6 millioner, hvilket er næsten dobbelt så meget, som canadieren har fået i sin seneste kontrakt.

Johnny Boychuk vandt Stanley Cup-trofæet med Boston Bruins i 2011.

Top