Islanders giver falmet talent chancen

Den canadiske forward Louis Leblanc er aldrig slået igennem hos Montreal Canadiens eller Anaheim Ducks, men nu får han chancen for at gøre det i New York Islanders-trøjen.

Islanders henter den 24-årige forward på en et-årig kontrakt. Leblanc har fået en tovejskontrakt med newyorkerne til en årsløn på $605.000, når han spiller i NHL.

Louis Leblanc blev valgt i første runde af 2009. Han har dog aldrig fået det store gennembrud for Canadiens, som valgte ham. Den 24-årige tovejsforward har fået 50 NHL-kampe for Montreal, og han står noteret for fem mål og fem assists.

I den forgangne sæson fik Louis Leblanc ingen optrædener i NHL. Han lavede til gengæld 29 point i 71 AHL-kampe for Anaheim Ducks’ farmerklub Norfolk Admirals. Ducks hentede Leblanc i Montreal sidste sommer. Ænderne betalte et konditionelt femterundevalg for forwarden.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.