Hansen og Nielsen lavede point for fjerde kamp i træk

Det kører rigtig godt for både Jannik Hansen og Frans Nielsen for tiden. Torsdag aften kom de to danskere begge på pointtavlen for fjerde kamp i træk, da både Vancouver Canucks og New York Islanders sejrede.

Jannik Hansen lavede to assists i Vancouvers sejr over New York Rangers. Canucks vandt kampen med 5-4 efter straffeslag, og Hansen spillede en nøglerolle for canadierne. Udover sine to point blev den 28-årige wing noteret for fire skud på mål, og han blev kåret til kampens third star.

Det var fjerde kamp i træk, at Hansen blev noteret for point, men torsdagens kamp var den første, hvor han lavede to af slagsen. Modsat gik det for Frans Nielsen. For ham var torsdagens kamp mod Nashville Predators nemlig den første af de seneste fire, hvor han “blot” blev noteret for et enkelt point.

Nielsen lagde op til Brian Straits åbningsmål i kampen mod topholdet, som Islanders vandt med 5-2. Dermed holdt den 30-årige center sin nu fire kampe lange pointstime kørende. Nielsen har lavet syv point i de sidste fire kampe, og er nu oppe på 36 point i denne sæson.

Frans Nielsen har dermed lagt sig solidt i front på danskernes topscorerliste, hvor Jannik Hansen er nummer tre. Canucks-danskeren haler dog kraftigt ind på skadede Mikkel Bødker og kunne meget vel ligge nummer to på listen, når sæsonen er omme, hvis ellers han holder sin flotte pointform ved lige.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.