Gretzky: – McDavid er det største talent i 30 år

Stortalentet Connor McDavid er blevet rost fra alle leder og kanter. Nu melder verdens bedste ishockeyspiller nogensinde, canadiske Wayne Gretzky, sig ind i koret, som hylder 18-årige McDavid.

– Han er det største talent, jeg har set de sidste 30 år. Han er sammen med Mario Lemieux og Sidney Crosby den bedste spiller, der er kommet ind i ligaen, i de sidste 30 år. Han kan helt sikkert vende et holds lykke, siger Wayne Gretzky til Edmonton Journal.

Edmonton Oilers vandt årets draftlotteri, og klubben kan derfor vælge først i årets draft. Det førstevalg er den tidligere Oilers-stjerne Gretzky helt sikker på, at klubben bruger til at vælge 18-årige Connor McDavid, som i flere år har været betragtet som verdens største ishockeytalent.

– Jeg tror, at Connor vil passe perfekt ind i Edmonton, siger Wayne Gretzky, som i øvrigt håber, at den unge center går ind og slår alle NHL-legendens rekorder.

Wayne Gretzky er den mest scorende spiller i NHL nogensinde. Han har lavede 2.857 point i sin NHL-karriere og sidder lige nu på 61 NHL-rekorder.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.