Frederik Andersen træner som baseballspiller

En af hemmelighederne bag Frederik Andersens succes i NHL skal findes i noget så amerikansk som baseball. Andersen bruger øvelser fra den amerikanske nationalsport til at forbedre sit målmandsspil.

– Vi laver baseballøvelser – ikke battræning, selvom jeg gerne ville – men noget lignende. Så snart du ser bolden, skal du tage en beslutning eller reagere på det, siger Andersen om sit samarbejde med Anaheim Ducks’ målmandstræner Dwayne Roloson.

Frederik Andersen har i år taget et skridt op og er blevet det ubestridte førstevalg på målmandsposten i Anaheim. Den 25-årige dansker har ifølge Roloson udviklet sig meget på det mentale plan i denne sæson.

– Den mentale side er noget vi har arbejdet på siden dag et. Selvfølgelig optimerer vi hele tiden målmandsspillet, men den mentale side er det vigtigste. Han fik en smag af, hvordan det er at tage sig af de svære situationer i sidste års slutspil, men vi fandt ud af, at han havde nogle udfordringer, derfor har vores sportspsykolog har arbejdet med ham, så han lærer hele tiden at blive i nuet, siger Dwayne Roloson til NHL.com.

Andersen er NHL’s næstmest vindende målmand i denne sæson, og han mener, at den mentale træning og baseballøvelserne gør en forskel.

– Din hjerne skal arbejde som en muskel, og du kan træne den. Det er det samme med dine øjne, og det kommer ikke bare af sig selv, siger Frederik Andersen.

Se NHL.com’s Kevin Woodley analysere Frederik Andersens målmandsspil:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.