Franson valgte Buffalo

Canadiske Cody Franson, som var et af de største navne på sommerens free agent-marked, fortsætter karrieren hos Buffalo Sabres.

Sidste sæsons bundprop i NHL har indgået en to-årig aftale med 28-årige Franson. Den store back, som i sidste sæson spillede for Toronto Maple Leafs og Nashville Predators, har været fri på markedet siden 1. juli, men nu har han ifølge Bob McKenzie fundet sin nye arbejdsgiver.

Cody Franson, som har spillet 400 NHL-kampe i sin karriere, får eftersigende en årsløn på $3,3 millioner i Buffalo. Det gør ham til den tredjehøjest lønnede back på Sabres-holdet, hvor han overgås af Zach Bogosian og Josh Gorges.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.