Nyheder

Formstærke Mikkel Bødker ramt af skade

Mikkel Bødker blev ramt af en skade i søndagens kamp mod Winnipeg Jets, og den danske Arizona-forward ser derfor ikke ud til at kunne spille i de kommende uger.

Bødker er ramt af en skade i overkroppen, og Coyotes vil nu vurdere ham på ugentlig basis for at afgøre, hvornår han igen er kampklar. Mikkel Bødker har været flyvende i de seneste uger med seks point i sine seneste seks kampe, og Arizona kommer derfor til at savne deres danske sniper.

– Han er en god offensivspiller, og det virker som om, at han spiller med stor selvtillid i øjeblikket. Han vil virkelig blive savnet på isen. Det er lidt pudsigt, hvordan tingene nogle gange er. Vi har i længere tid forsøgt at få andre spillere end ham til at lave mål, og nu hvor han er væk, er det i hvert fald nødvendigt, siger Arizonas træner Dave Tippett til FOX Sports Arizona.

Coyotes møder tirsdag Chicago Blackhawks og har herefter pause indtil 27. januar.

Mikkel Bødker har spillet 257 kampe i træk for Arizona. Det er den fjerdelængste stime i klubbens historie, men skaden betyder altså, at Bødker nu må se stimen blive brudt.

Top