Fasth skifter til storklub i KHL

Den svenske målmand Viktor Fasth har efter tre sæsoner med blandt succes i nordamerikansk ishockey valgt at rykke teltpælene op og tage til den russiske storklub CSKA Moskva.

32-årige Fasth blomstrede op i en sen alder, og efter to stærke sæsoner for AIK i SHL skiftede han i 2012 til Anaheim Ducks for at prøve sig af på allerhøjeste niveau. Fasth gjorde det ganske solidt i sin første NHL-sæson, som blev forkortet på grund af lockouten, men i 2013/14-sæsonen havde han svært ved at finde melodien.

Viktor Fasth blev udkonkurreret af blandt andre danske Frederik Andersen, og Anaheim valgte derfor at trade svenskeren til Edmonton Oilers. Oilers håbede, at den reaktionsstærke svensker kunne være løsningen på holdets målmandsproblem, men det var han ikke. Derfor fik Fasth kun en hel sæson i den canadiske klub.

Fremtiden ligger nu hos CSKA Moskva i KHL, som Fasth torsdag har skrevet kontrakt med. Viktor Fasth afløser den hviderussiske landsholdsmålmand Kevin Lalande, som spillede fremragende for CSKA i denne sæson, hvor storklubben vandt grundspillet nåede semifinalen i KHL.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.