Fantombarn har valgt klub

Navnet Oliver Wahlstrom siger dig måske ikke så meget, men du har sandsynligvis set et vildt straffeslag, som den amerikanske ishockeyspiller lavede, da han blot var ni år gammel. Nu har den 15-årige center fået sin fremtid på plads.

Oliver Wahlstrom har været et ombejlet navn, siden han som ni-årig viste helt vanvittige evner med en ishockeystav før en Boston Bruins-kamp. I en opvarmningskamp, hvor Wahlstrom spillede mod spillere, der var tre år ældre end ham selv, scorede han et fantastisk mål, som efterfølgende blev et kæmpe hit på YouTube.

Du kan se målet her: (Artiklen fortsætter under videoen)

Oliver Wahlstrom har været en eftertragtet spiller for de nordamerikanske collegehold i flere år. Amerikaneren, som i øvrigt har svenske rødder, da hans far Joakim Wahlström er fra vores blå-gule naboland, annoncerede allerede i 2014, at han ville spille for det lokale universitet i Maine, men nu er han kommet på andre tanker og har i stedet valgt at tilslutte sig Harvard University.

15-årige Wahlstrom bliver dog først en del af Harvards hold i NCAA fra 2018/19-sæsonen, så han har tid til at lære endnu flere tekniske lækkerier inden den tid kommer.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.