Ellers dårlige stime fortsatte

Lars Eller har i denne sæson haft svært ved at fortsætte de flotte takter fra sidste års slutspil, og siden nytår har Montreal-danskeren haft meget svært ved at komme på pointtavlen.

Eller er blot noteret for to point i 20 kampe siden årsskiftet, og det lykkedes ham ikke at bryde den kedelige stime af pointløse kampe, da Canadiens onsdag aften mødte Ottawa Senators. Senatorerne vandt kampen med 4-2, og holdets målmand Andrew Hammond fik sin første sejr i NHL nogensinde og blev kåret til kampens spiller.

Lars Eller fik 18 minutter på isen for Canadiens. Han var på isen ved to Ottawa-scoringer og endte derfor med -2 i plus/minus-statistikken. 25-årige Eller leverede fire hits og sendte fire skud på mål. De blev dog alle stoppet af Andrew Hammond.

Selvom Eller i en længere periode har haft svært ved at finde vej til målet, kører det ganske fint for Montreal. Holdet ligger på førstepladsen i Eastern Conference og har vundet seks af sine seneste 10 kampe. Ottawa har trods onsdagens sejr hele ni point op til en plads i slutspillet.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.