Ducks henter erfaren powerforward

Anaheim Ducks har måske fundet afløseren for Matt Beleskey, som forlod klubben til fordel for Boston Bruins denne sommer. Ænderne har skrevet en et-årig kontrakt med canadiske Chris Stewart.

27-årige Stewart er en stor powerforward, som har været free agent siden 1. juli. Han spillede for Buffalo Sabres og Minnesota Wild i den forgangne sæson, hvor han satte 36 point på tavlen i 81 kampe. Chris Stewarts aftale med Anaheim sikrer ham $1,7 millioner på bankbogen, hvilket er $2,5 millioner mindre, end han fik i denne sæson.

Anaheim håber uden tvivl, at Chris Stewart kan genfinde sit tidligere niveau, så han bliver en fuldgod erstatning for Matt Beleskey. Stewart gjorde det fremragende i sin anden sæson i NHL i 2009/10, hvor han lavede 64 point i 77 kampe for Colorado Avalanche.

Chris Stewarts pointmæssigt bedste sæson siden 2009/10-sæsonen var den lockout-ramte 2012/13-sæson, hvor han lavede 36 point i 48 kampe for St. Louis Blues, da NHL-grundspillet blev skudt i gang efter konflikten.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.