Ducks henter endnu en målmand

Der begynder efterhånden at være fyldt godt op på målmandskontoen hos Anaheim Ducks. Ænderne, der har Frederik Andersen som førstevalg i målet, har onsdag sikret sig endnu en målmand til samlingen.

Det er den 25-årige canadier Matt Hackett, der har skrevet under på en to-årig kontrakt med Ducks. Hackett viste for nogle sæsoner siden lovende takter for Minnesota Wild, men siden han blev tradet til Buffalo Sabres i 2013, har han været inde i en negativ spiral.

Hackett har i de seneste sæsoner hovedsagelig spillet i AHL, og så har han enkelte gange vogtet målet for Sabres i NHL. I denne sæson spillede canadieren fem NHL-kampe for Buffalo. Her blev det til en redningsprocent på sølle 88,4, og Hackett lukkede i gennemsnit 4,32 mål ind per kamp.

Frederik Andersen skal nok ikke frygte, at Matt Hackett tager pladsen i Ducks-målet fra den store dansker, men det ligner dog heller ikke Anaheims plan med handlen. Matt Hackett er som udgangspunkt hentet til klubben for at vogte målet for AHL-holdet San Diego Gulls, men canadieren er stadig en ung målmand, så Ducks håber helt sikkert på, at han kan finde tilbage til de takter, han viste tidligere i karrieren.

Anaheim Ducks har desuden skrevet kontrakt med allround-forwarden Chris Mueller og den store back Joe Piskula.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.