Derek Stepan scorer kæmpekontrakt

New York Rangers og den amerikanske center Derek Stepan er blevet enige om en ny aftale. Stepan har skrevet under på en seks-årig kontrakt med Rangers, som fremover betaler ham $6,5 millioner om året.

25-årige Stepan har været restricted free agent siden 1. juli. Mandag skulle han have mødtes med New York Rangers i voldgiftsretten, hvor en voldgiftsmand skulle have fastsat amerikanerens værdi. Rangers og Stepan nåede dog frem til et kompromis uden at skulle rettens vej, da de i 11. time blev enige om den seks-årige aftale.

Derek Stepan har været en af newyorkernes vigtigste spillere i de seneste sæsoner. Amerikaneren krævede eftersigende en årsløn på $7,25 millioner for at skrive under på en ny kontrakt med Rangers, mens klubbens udspil var omkring to millioner dollars lavere. Nu er parterne så blevet enige om at lande på $6,5 millioner.

Den nye aftale betyder, at Derek Stepan rykker op på tredjepladsen på listen over Rangers’ højst lønnede spillere. Listen toppes af den svenske målmandsstjerne Henrik Lundqvist, som får $8,5 millioner om året, mens den canadiske forward Rick Nash får en årsløn på $7,8 millioner.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.