Dansk talent inviteret på træningslejr hos Ducks

Den danske forward Patrick Russell har spillet en flot sæson i amerikansk collegehockey, og nu får han chancen for at vise sine kvaliteter hos Anaheim Ducks.

NHL-klubben, som i forvejen har dansk islæt i Frederik Andersen, har inviteret 22-årige Russell til holdets development camp, hvor ændernes største talenter og en række inviterede spillere fra 1. til 6. juli samles for at træne sammen.

Patrick Russell rykkede til nordamerikansk juniorhockey i 2013 efter fire år hos svenske Linköping. I den forgangne sæson spillede Russell for St. Cloud State University i collegeligaen NCAA, og her blev han noteret for 25 point i 40 kampe.

Sidste år deltog Patrick Russell i Buffalo Sabres’ development camp.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.