Capitals henter slutspilsekspert

Washington Capitals sikrede sig på free agent-markedets åbningsdag højrewingen Justin Williams, som kommer til hovedstadsklubben på en to-årig aftale.

33-årige Williams kom til Capitals fra Los Angeles Kings, som han har spillet for siden 2009. Canadieren har skrevet under på en aftale for de næste to sæsoner med Washington, der betaler ham $3,25 millioner om året.

I Justin Williams får Capitals lidt af en slutspilsekspert. Højrewingen har vundet Stanley Cup-trofæet tre gange i karrieren, og da han vandt med Kings i 2014, blev han kåret til at være den mest værdifulde spiller i slutspillet. Williams lavede sidste år 25 point i 26 slutspilskampe, så han kan blive meget værdifuld for Washington, som aldrig har vundet Stanley Cuppen.

Justin Williams kan muligvis se frem til at spille i Washingtons topkæde med russiske Alexander Ovechkin og svenske Nicklas Bäckström.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.