Canucks trader svensk målmand

Vancouver Canucks har sendt den svenske målmand Eddie Läck til Carolina Hurricanes i bytte for to draftvalg, skriver Sportsnet.

Hurricanes giver et tredjerundevalg i årets draft og et syvenderundevalg i næste års draft for 27-årige Läck, som har fået 82 kampe i Vancouver-målet i løbet af de seneste to sæsoner. Eddie Läck kommer til at kæmpe med Cam Ward om spilletiden i Carolina, hvor russiske Anton Khudobin nu formentlig bliver skubbet ud i kulden.

Handlen betyder, at Vancouver nu har lagt sig fast på, at det er rutinerede Ryan Miller og den 25-årige svensker Jacob Markström, der skal udgøre klubbens målmandsduo i den kommende sæson. Markström bliver restricted free agent 1. juli, men Canucks ventes at få en ny kontrakt på plads med ham, nu hvor Eddie Läck er fortid i den canadiske klub.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.