Nyheder

Brodeur stopper karrieren

Den canadiske målmandslegende Martin Brodeur stopper sin aktive karriere. Den 42-årige målmand annoncerer torsdag sit karrierestop på et pressemøde.

Brodeur har spillet 22 sæsoner i NHL. De første 21 tilbragte han hos New Jersey Devils, som han vandt tre Stanley Cups med. Martin Brodeur vandt også to OL-guldmedaljer med Canada, og han er blevet et ikon i NHL, hvor han har rekorden for flest sejre og flest shutouts. Canadieren har vundet 691 kampe og holdt målet rent 125 gange.

Martin Brodeur valgt at forlade New Jersey sidste sommer, fordi han ikke ville stå i skyggen af Cory Schneider. Midt i denne sæson skrev han kontrakt med St. Louis Blues, som gav ham spilletid i syv kampe. Den Blues’ normale førstevalg i målet, Brian Elliott, er dog blevet sin skade kvit, og dermed er der ikke længere plads til Brodeur.

Nu lægger målmandslegenden derfor skøjterne på hylden efter 1.266 kampe i verdens bedste ishockeyliga. Martin Brodeur ventes at blive en del af staben hos St. Louis Blues.

Top