Nyheder

Brodeur bliver St. Louis-spiller

Den rutinerede målmand Martin Brodeur er tilbage i NHL. 42-årige Brodeur har skrevet kontrakt med St. Louis Blues for resten af sæsonen.

Martin Brodeur har spillet for New Jersey Devils i hele sin 21 år lange NHL-karriere, men nu skal den erfarne prøve noget helt nyt. Han skal nemlig vogte målet for St. Louis Blues, som er ramt af skader i målet, hvor det normale førstevalg Brian Elliott er ude med en knæskade.

Brodeur, som er den mest vindende målmand nogensinde i NHL, forventes at dele spilletiden i målet med 24-årige Jake Allen. Martin Brodeur får $700.000 for at repræsentere Blues, som i øjeblikket ligger i toppen af Western Conference.

Top