Nyheder

Blackhawks henter stortalent i stort trade

Chicago Blackhawks håber, at de kan få stortalentet Anthony Duclair til at sprudle. Derfor har de hentet den canadiske forward til klubben i en handel, som involverer fire spillere.

Chicago Blackhawks håber, at de kan få stortalentet Anthony Duclair til at sprudle. Derfor har de hentet den canadiske forward til klubben i en handel, som involverer fire spillere.

22-årige Duclair blev i 2015 tradet fra New York Rangers til Arizona Coyotes som en del af den handel, der sendte backen Keith Yandle til New York. Den unge canadier fik en fremragende start i Arizona, men han kom hurtigt ud på et sidespor, og klubben har i næsten to år forsøgt at trade ham.

Det lykkedes onsdag aften, hvor Chicago fik en handel i stand med Arizona. Blackhawks får ud over 22-årige Duclair også den 25-årige back Adam Clendening, mens de sender den 26-årige forward Richard Panik og den 22-årige forward Laurent Dauphin til Coyotes.

Chicago sparer i første omgang nogle lønkroner, da Paniks årsløn ligger på $2,8 millioner, mens Duclairs ligger på $1,2 millioner. Anthony Duclairs kontrakt udløber dog til sommer, så han får nu en halv sæson til at overbevise Chicago om, at han er værd at satse på fremadrettet.

Anthony Duclair står indtil videre noteret for 81 point i 190 NHL-kampe.

Top