Andersen pillet ud i målfest

Frederik Andersen spillede for første gang i denne sæson ikke særlig godt, og han blev derfor udskiftet midtvejs i anden periode, da Anaheim Ducks onsdag slog Los Angeles Kings med 6-5 efter straffeslag.

Andersen blev passeret af Anze Kopitar på et straffeslag midt i første periode, og i slutningen af perioden nåede han ikke at reagere, da Drew Doughtys skud fra distancen endte i netmaskerne. Midt i anden periode fik Ducks og Andersen nok, da et ufarligt håndledsskud fra Trewor Lewis gik i mål.

Frederik Andersen blev derfor pillet ud efter at være blevet passeret tre gange på 10 skud. På det tidspunkt var Anaheim bagud med 3-1, men kort efter målmandsudskiftningen reducerede Jakob Silfverberg til 3-2. Ryan Kesler udlignede i begyndelsen af tredje periode, men Kings fik passeret Jason LaBarbera to gange og bragte sig foran med 5-3.

Det lignede en Kings-sejr, men to gange Ryan med efternavnene Kesler og Getzlaf sendte kampen i overtid med mål i slutningen af tredje periode. Ducks dominerede i størstedelen af kampen og også i overtiden, og derfor var det heller ikke ufortjent, at de løb med sejren i straffeslagskonkurrencen.

Her scorede både Jakob Silfverberg og Ryan Kesler for ænderne, mens Marian Gaborik scorede kongernes enlige mål. Anaheim nappede dermed de to point, som bringer holdet tilbage på ligaens førsteplads. Kings er fem point efter Ducks for en kamp færre.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*


This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.