Recaps

Andersen på mål i sent comeback

Anaheim Ducks vandt torsdagens udekamp mod Boston Bruins på en overtidsscoring af Ryan Getzlaf. Frederik Andersen vogtede målet for ænderne, som leverede et sent comeback.

Begge hold fik testet modstanderens målmand i en tæt, men målløs, første periode. Midt i anden periode bragte Patrick Maroon gæsterne fra Anaheim i front, men føringen holdt kun tre minutter, før Ryan Spooner udlignede i powerplay.

Boston bragte sig foran med et nyt powerplaymål i begyndelsen af tredje periode. Svenske Loui Eriksson satte pucken ind bag Frederik Andersen, og han lignede længe en matchvinder. 39 sekunder før tid fik Corey Perry udlignet for Ducks, og kampen gik i overtid.

Her sikrede Ryan Getzlaf gæsterne en vigtig sejr, som bringer Ducks alene i front i Western Conference. Boston Bruins er med det ene point a point med Ottawa Senators i Eastern Conference. De to hold kæmper lige nu om conferencens sidste wildcard-plads.

Frederik Andersen diskede op med 27 redninger i kampen mod Bruins, og han blev noteret for en redningsprocent på 93,1, hvilket er hans højeste redningsprocent i fem kampe.

Top