Nyheder

Tidligere Metal Liga-spiller stopper sin NHL-karriere

Den rutinerede back Kevin Klein har spillet sin sidste NHL-kamp. Den 32-årige canadier har fredag offentliggjort, at han indstiller sin NHL-karriere.

Den rutinerede back Kevin Klein har spillet sin sidste NHL-kamp. Den 32-årige canadier har fredag offentliggjort, at han indstiller sin NHL-karriere.

Det er New York Rangers, som Kevin Klein har spillet for siden 2014, der fortæller, at canadieren har besluttet sig for at stoppe i klubben og NHL et år før, hans kontrakt stod til at løbe ud.

Kevin Kleins stop i NHL betyder, at Rangers sparer $2,9 millioner i forhold til lønloftet i den kommende sæson.

Klein nåede i alt 627 kampe i verdens bedste ishockeyliga, hvor han spillede i 12 sæsoner. Nashville Predators valgte ham i anden runde af draften i 2003, og det var også her, at canadieren spillede i de første sæsoner af sin NHL-karriere, indtil han blev tradet til Rangers i 2014.

I løbet af sin tid i Nashville og på deres farmerhold Milwaukee Admirals opbyggede Kevin Klein et venskab med danske Kim Staal, som spillede for Admirals i AHL i 2006/07-sæsonen. Det venskab førte til, at Klein spillede otte kampe for Herlev Eagles i Metal Ligaen under NHL-lockouten i 2012.

Share Button
Hjem