Nyheder

Penguins belønner back med kæmpe lønforhøjelse

Han har stille og roligt udviklet sig til at være en af holdets defensive profiler, og har været med til at vinde Stanley Cup to år i træk. Derfor belønner Pittsburgh Penguins nu backen Brian Dumoulin med en massiv lønforhøjelse.

Penguins er blevet enige med den 25-årige amerikanske back om en seks-årig kontrakt til en samlet værdi af $24,6 millioner. Dermed kan Brian Dumoulin fremover sætte $4,1 millioner ind på bankkontoen om året, hvilket er over fem gange så meget, som han har tjent om året i de seneste sæsoner.

Brian Dumoulin har været restricted free agent siden 1. juli, og mandag skulle NHL’s voldgiftsret have fastsat, hvor meget han var berettiget til i en ny kontrakt. Penguins nåede dog at blive enige med Dumoulin om en aftale, før voldgiftsdommeren blev involveret.

Dumoulin blev oprindelig draftet af Carolina Hurricanes, men han blev i 2012 tradet til Pittsburgh som en del af Jordan Staal-handlen. Siden har amerikaneren fået sin NHL-debut for pingvinerne, som han i alt har spillet 163 kampe og lavet 33 point for.

Share Button
Hjem