Optakter

Optakt: Blues @ Ducks

St. Louis Blues er i Anaheim, hvor de møder Ducks. Begge hold har fået en fornuftig start på sæsonen og står begge med fire point – Blues for fire kampe, Ducks for tre.

Holdene
Anaheim startede sæsonen med to kampe i Europa. Først tabte man til Buffalo Sabres, men dagen derpå tog ænderne revanche og besejrede New York Rangers i en kamp, som vandt sin vinder efter straffeslag. Ducks fløj efterfølgende tilbage over atlanten og havde nogle dages pause, førend de i fredags tog imod divisionsrivalerne San Jose Sharks. Dette opgør trak Anaheim sig sejrsrigt ud af med det lidt atypiske resultat 1-0, efter et mål af Maxime Macenauer og en god målmandsindsats fra Jonas Hiller.

St. Louis åbnede denne sæson med to hjemmekampe, hvor de først tabte til Nashville, men to dage senere besejrede Flames. I torsdags var Blues så på besøg i Dallas, hvor de tabte med 2-3 til Stars, mens de i går hentede en noget overraskende 4-2-sejr i San Jose. Blues spiller nu deres anden udekampe indenfor 22 timer, og det er hård kost. Blues sparede dog deres stærke goalie Jaroslav Halak mod Sharks, hvor reserven Brian Elliott gjorde det godt, og Halak er derfor klar imellem stængerne i aften, hvilket kan vise sig at gøre livet svært for hjemmeholdets forwards.

Indbyrdes
Ser man på sidste sæsons fire indbyrdes opgør, så kan Ducks hente lidt tro på sejren, da begge hold vandt deres to hjemmekampe mod hinanden. De to hold mødtes senest i marts, hvor Ducks hjemme i Anaheim vandt med 2-1. I januar mødtes de også i Anaheim, og her vandt Ducks en målrig kamp med 7-4. Målrigt var det også i de to kampe, som blev spillet i St. Louis. Her vandt Blues nemlig med 5-1 og 9-3.

Trupnyt
Ducks må i aften undvære den rutinerede forward Jason Blake, som blev skadet i fredagens kamp mod San Jose, og forventes at måtte sidde ude i en længere periode. Desuden er Ducks formentlig uden forward Matt Beleskey.

Blues er også ramt af en del offensive skader, da de må undvære tre forwards. Ventrewing David Perron, højrewing B.J. Crombeen og center Andy McDonald, som startede NHL-karrieren i Anaheim og havde en stor sæson sidste år. Backen Carlo Colaiacovo ventes også ude.

Share Button
Hjem