Nyheder

Manden bag ikonisk VM-mål får ny NHL-kontrakt

Hvem husker ikke Mikael Granlunds fantastiske mål for Finland i VM-semifinalen mod Rusland i 2011? Målet satte for alvor skub i den unge forwards karriere, og nu har han taget endnu et skridt mod stjernestatus i NHL.

Mikael Granlund, som efterhånden er blevet 25 år, skrev tirsdag under på en ny treårig kontrakt med Minnesota Wild. Parterne undgik således at skulle en tur omkring NHL’s voldgiftsret for at få en aftale på plads.

Wild har valgt at kaste en årsløn på $5,75 millioner efter finnen, som dermed tager et markant trin op på lønstigen i forhold til de $3 millioner, han har tjent om året i de seneste to sæsoner.

Mikael Granlund blev valgt som nummer ni overall i 2010-draften, og to år senere gav Minnesota Wild ham debut i NHL. Siden er det blevet til 321 kampe og 201 point i verdens bedste ishockeyliga for Granlund, som i sin endnu korte karriere allerede har vundet blandt andet VM-guld, OL-bronze og et finsk mesterskab.

Det fantastiske lacrossemål fra VM fortjener selvfølgelig også at blive genset, når snakken falder på Mikael Granlund, så det får du her:

Share Button
Hjem