Nyheder

Alexander True får AHL-kontrakt med San Jose

Efter Mathias Bau for nylig skrev kontrakt med Hershey Bears, får endnu en dansker nu mulighed for at afprøve sig i Nordamerikas næstbedste liga. Alexander True har nemlig gjort det så godt på San Jose Sharks development camp, at det har givet afkast i en toårig kontrakt med klubbens “affiliate” i AHL, San Jose Barracuda.

Efter Mathias Bau for nylig skrev kontrakt med Hershey Bears, får endnu en dansker nu mulighed for at afprøve sig i Nordamerikas næstbedste liga. Alexander True har nemlig gjort det så godt på San Jose Sharks development camp, at det har givet afkast i en toårig kontrakt med klubbens “affiliate” i AHL, San Jose Barracuda.

Dermed træder den danske center i sin fars, Søren Trues, fodspor, som aktør i det næstbedste lag i Nordamerika.

Alexander True er ikke NHL-draftet, men får i hvert fald nu en mulighed for at gøre sig til i San Jose Sharks-organisationen og måske på den måde spille sig ind i verdens bedste liga.

I første omgang gælder det dog AHL.

– Alex er en spiller, vi har fulgt i et stykke tid. Gennem både hans juniorkarriere og på den internationale scene, har han konstant gjort nye indtryk og hans cv taler for sig selv. Han var en spiller, som vi kraftigt overvejede at drafte i sommerens NHL-draft, og vi er glade for, at han valgte at skrive med os, siger San Jose Barracudas General Manager, Joe Will.

Alexander True, hvis fætter i øvrigt er Nikolaj Ehlers, har spillet tre succesfulde sæsoner i Western Hockey League for Seattle, med hvem han vandt mesterskabet i den netop overståede sæson. Her spillede han en stor rolle på holdet og scorede det mål, der sikrede Thunderbirds mesterskabet.

Desuden har Alexander True i de seneste sæsoner spillet fremragende for de danske ungdomslandshold, og han var en absolut nøglespiller i U20-landsholdets stærke VM-kampagne i december i Canada, hvor han også var kaptajn for holdet.

I San Jose kan True naturligvis også glæde sig over godt dansk selskab i form af Mikkel Bødker og Jannik Hansen, der begge som bekendt spiller for Sharks i NHL. De to deler endda hjemmebane i SAP Center i den californiske by.

Share Button
Hjem