Nyheder

40-årig veteran tager en sæson mere i NHL

NHL-veteranen Matt Cullen har efter to Stanley Cup-triumfer på stribe med Pittsburgh Penguins valgt at forlade klubben for at vende hjem. Amerikaneren har skrevet kontrakt med Minnesota Wild.

NHL-veteranen Matt Cullen har efter to Stanley Cup-triumfer på stribe med Pittsburgh Penguins valgt at forlade klubben for at vende hjem. Amerikaneren har skrevet kontrakt med Minnesota Wild.

40-årige Cullen er fra Minnesota og vender således hjem for at tage hul på sin 21. sæson i NHL. Den dygtige center har indgået en etårig aftale til en værdi af $1 million med Wild.

– Det er tid til at lade børnene slå rødder og finde sig til rette derhjemme, fordi i løbet af en lang karriere har børnene givet afkald på meget for at lade dig spille, siger Matt Cullen ifølge The Canadian Press om baggrunden for at vende hjem til Minnesota.

Matt Cullen spillede også for Wild fra 2010 til 2013, og nu er han altså klar til sin anden periode i klubben. Amerikaneren har vundet tre Stanley Cup-titler i sin karriere og håber nu på en fjerde titel med holdet fra hjemstavnen, før skøjterne lægges på hylden.

Share Button
Hjem